VELKOMMEN TIL BÆKKENSTOFT


I det smukke Horns Herred - i landsbyen Store Karleby - ligger det økologiske landbrug Bækkenstoft, som drives
af familien Thomasen.

Vi, Per og Tina, har drevet landbrug siden 1985 og de sidste 18 år som økologer. Per synes, det er en spændende udfordring som landmand at drive landbrug på en bæredygtig måde. Smukt er det når en kornmark, når valmuerne og kornblomster blomstrer står i fuld flor.

Der er 225 malkekøer på gården og ligeså mange kalve/kvier. Bækkenstoft danner rammen om en aktiv arbejdsplads med 4 personer, der arbejder fuldtid og 2-3 med deltidsjob. Stort set alt foder til køerne dyrkes på egne marker, hvor der gror rigtig meget græs – cirka hvad der svarer til 350 fodboldbaner. Yderligere dyrkes der cirka 300 ”fodboldbaner” med korn.

Gården leverer dagligt 6500 liter mælk til Arla, og mælken bliver hovedsageligt drukket på de københavnske morgenborde.

Kalvene færdig opfedes af øko-kollega, hverefter de kan nydes som dejlige bøffer.


Følg løbende vores udvikling på Facebook



Statskontrolleret økologisk Økologisk jordbrug
Til forsiden
Sitemap - oversigtskort
Udskriv